I udbytte får du:

  • nye vinkler på udfordringer i dit agile arbejde
  • værktøjer og metoder, som kan bruges i dit arbejde og din virksomhed
  • sparring med ligesindede med samme faglige udfordringer
  • sparring med en sparringspartner mellem møderne
  • et frirum, hvor du kan åbne dig op uden at være begrænset af en bestemt rolle eller magtrelation
Pris: 7.995 kr. ekskl. moms

Netværksfacilitator

Uffe Lykkebak er en selfmade iværksætter og netværker. Han har en stor passion for at føre folk sammen og for at se dem lykkes i gruppesammenhæng. Det udlever han til fulde via sin virksomhed IT People Denmark, hvor han igennem en årrække har opbygget et innovativt faciliteringskoncept, hvor IT-eksperter deler deres erfaring og viden. Uffe er hele tiden på jagt efter nye måder at facilitere på, der skaber kompetencegivende løft for deltagerne - hvad enten det er gennem IT People Speakers-arrangementer eller virksomhedens netværksgrupper.

Udbytte af medlemskab

I denne netværksgruppe får du sparring med andre produktledere, der står med lignende udfordringer som dig selv, og du får værktøjerne til at udvikle dig i rollen som produktejer eller -leder.

Eksempler på konkrete udfordringer, du kan få sparring på:

  • Hvordan du udvikler Product Owner-rollen og samarbejdet med de øvrige Scrum-roller
  • Hvordan du skalerer Scrum
  • Hvordan du planlægger og integrerer forretningsstrategi i et agilt projekt
  • Hvordan transformationen til agil organisering kan lykkes
  • Hvordan du definerer benefits og leverer reel forretningsværdi
  • Hvordan du afholder Sprint Reviews på effektiv vis
  • Hvordan du skal lede Backlog Refinement-processen og styre teknikkerne
  • Hvordan user stories til backloggen skal skrives

Netværksgruppen henvender sig til

Product Owners, projektledere, udviklingschefer, udviklere, testere og andre, som repræsenterer brugere eller kunder på agile projekter. Du kan være ny i rollen som Product Owner / Product Manager eller have mangeårig erfaring. Vigtigst er, at du ønsker at dele dine erfaringer, få adgang til en masse viden og blive klogere på eget felt og de udfordringer, du sidder med.

Datoer for møder

  • ​Onsdag 15. november 2017 kl. 10.00-20.00
    Dagens tema: Kick Off 
    Sted: IT People Denmark, Naverland 2, 15 sal. 2600 Glostrup
  • Onsdag 17. Januar 2018 kl. 08.00-13.00
    Dagens tema:TBA
  • Onsdag 14. marts 2018 kl. 12.00-17.00
    Dagens tema: TBA
  • Torsdag 19.juni 2018 kl. 08.00-13.00
    Dagens tema: TBA
  • Onsdag 5. september 2018 kl. 12.00-17.00
    Dagens tema: TBA
  • Tirsdag 20. November 2018 kl. 08.00-13.00
    Dagens tema: TBA

Positivt at alle indgår aktivt i gruppen. Skønt at få tid til at spare med andre ledere med problemstillinger som én selv. Meget stor åbenhed fra de enkelte deltager – taget i betragtning at det er første møde. Glæder mig til det videre forløb.

Michael Møller Jensen, Development Manager, NTI CADcenter A/S

Konceptet for netværksgruppen

IT Peoples netværksgrupper er hverken kaffeklubber eller foredragsmøder. Hos os er det deltagerne, der er i centrum. Input til møderne kommer fra deltagerne selv, og fagligheden består derfor i at dele konkret viden og erfaringer. Deltagerne modtager sparring fra ligesindede fra andre organisationer, og får derved mulighed for at få friske øjne på deres daglige udfordringer og problemstillinger – selvfølgelig i et lukket, fortroligt forum.

Vi bruger nogle konkrete værktøjer til at facilitere sparring, udvikle deltagerne og skabe relationer på tværs af organisationer. Alle møder forløber under ledelse af en mødefacilitator, der ved, hvad han laver. Tilsammen skabes et stærkt fagligt netværk, som medlemmerne også trækker på og sparrer med udenfor netværksmøderne.

Praktisk information

  • Netværksgruppen er åben for optagelse
  • Prisen på et medlemskab er 7.995 kr. ekskl. moms (fradragsberettiget). First movers price - først 12 tilmeldte 4.995 kr. eksl. moms.
  • Alle netværksgrupper holder 5 årlige møder (inkl. Kick Off-dag).
  • Møderne foregår i tidsrummet 8-12 eller 13-17 og efterfølges af en frokost eller middag (valgfri deltagelse).
  • Der er mulighed for at få en sparringspartner mellem møderne.
  • Møderne går på skift mellem medlemmerne

Kick-off

Det første møde forløber over en hel arbejdsdag, hvor deltagerne både bliver udfordret individuelt og rystet sammen som gruppe. Hermed dannes en tryghed i netværksgruppen, og deltagerne bindes sammen i mindre grupper.

Dagen afsluttes med en hyggelig netværksmiddag.


Jeg har fået både god sparring og gode værktøjer. God sparring ved at møde andre ledere med andre historier og udfordringer end mine egne. Gode værktøjer fordi der har været en yderst kompetent facilitator. Samt ikke mindst et rum til refleksion, som er nødvendigt for at kunne udvikle sit personlige ledelsesrum klædt på til at klare min rolle som leder.

Anders Møldrup, Teamleder, Dansk Biblioteks Center.

Mødeagenda

En typisk mødeagenda kan indholde:

  • Check ind: Deltagerne hilser på hinanden og forholder sig til dagens emne med en kort øvelse.
  • Vidensbazar: Øvelse hvor deltagerne bliver skarpe på egne ressourcer, og hvordan de både kan skabe værdi og selv få udbytte af netværket.
  • Seneste viden: Mødeleder giver input om den seneste viden på området.
  • Deltager-case: En deltager fremlægger en kortfattet præsentation af en aktuel case for resten af netværksgruppen. Herefter taler deltagerne i mindre grupper omkring problemstillingen og finder konkrete løsningsforslag. Grupperne fremlægger for hinanden og taler i plenum om casen.
  • Sparring med omvendt stol: Én person kommer i fokus og får konkrete løsningsforslag til deres egne udfordringer.
  • Check ud: Deltagerne summer individuelt over, hvad de hver især har lært og af hvem, samt hvad de selv har bidraget med.

Forventninger til netværksgruppens medlemmer

Som medlem af en IT People-netværksgruppe forventes du at bidrage med erfaringer og vidensdeling på et højt fagligt niveau. Jo mere viden og engagement hver enkelt medlem bidrager med, jo bedre bliver netværksgruppen og jo større er udbyttet.

Alt hvad der bliver talt om til møderne holdes fortroligt af mødefacilitator såvel som deltagere.

Hos IT People vægter vi fagligheden højest i netværksgrupperne, og derfor tillader vi ikke, at der laves nogen former for salg eller markedsføring i netværket.