Grunddataprogrammet er en levende organisme

Grunddata er de oplysninger, der findes om dig, mig, vores ejendomme, veje, vand, – kort sagt: Rigtig mange af de oplysninger staten og kommunerne har.

”Grunddataprogrammet bygger den ’fordeler’, der søger for, at data er tilgængelige, når brugerne ønsker det, og i den form brugerne ønsker det. Så kort kan det siges,” forklarer Per de Place Bjørn, som er informationsarkitekt ved Digitaliseringsstyrelsen.

Bag denne korte forklaring ligger der dog store og komplicerede overvejelser. Disse er opbrudt i sektioner med hvert sit ansvarsområde. Per de Place Bjørn sammenligner grunddataprogrammet med en levende organisme. Det fodres med informationer, brugerne trækker informationer, når de har brug for dem – og det skal virke for alle.

”De mange data skal kunne tilgås af forskellige brugere, og det er her, det bliver interessant,” fortæller Per de Place Bjørn.

Grundatamodel og regler

De mange forskellige brugere har udarbejdet datamodeller. Disse er udarbejdet på baggrund af regler for, hvordan en model skal se ud. Per de Place Bjørn og hans kollegaer har så efterfølgende lavet review på modellerne og været i dialog med brugere af data. Dette arbejde har stået på i fire år og involveret mere end 100 personer. Nu er de så langt i processen, at datafordeleren snart går i luften, og der kan trækkes data på kryds og tværs af databaser.

”Grunddatamodellen er en levende ting, der ændrer sig løbende. Når behovene hos brugerne ændrer sig, love laves om – eller der kommer forenklinger, så ændrer vi i modellen. Vi har dog nået et pejlemærke, i starten af 2017 går datafordeleren i gang – og herefter hedder det drift og vedligehold,” fortæller Per de Place Bjørn.

Grunddataprogrammet og datafordeleren skal gerne være en hjælp til f.eks. erhvervslivet. Det bliver nemlig nemmere at trække data i det øjeblik, der er brug for dem, uden om papir, åbningstider, mails, telefonsamtaler og potentielle misforståelser.

At arbejde med grunddataprogrammet og datafordeleren er en politisk og social øvelse. Der er mange interessenter, og alle skal være klar over betydningen og formålet med opgaven. Her er der vitterligt tale om it-arkitektur, der har skullet gå på tværs af systemer for at kunne lykkes.

”For os har opgaven gået ud på at skabe sammenhæng på tværs,” siger Per de Place Bjørn.

Per de Place Bjørn konstaterer, at i et projekt af et sådant omfang kan kvalitet overtrumfes af politiske interesser og tidsplaner, hvilket ikke er med til at løfte et projekt til perfektion. Men han konstaterer også, at det er grundbetingelserne i et projekt af en sådan karakter.

Image
Per de Place Bjørn
Per har siden sin ph.d. i zoologi arbejdet med data, strukturering, håndtering og formidling af data til forskellige brugere. Per anser data for at være en service, en tjeneste, der underordner sig brugernes behov. Brugerne og deres behov har høj prioritet i opbygningen af datamodeller.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *