Hvordan man gennemfører store projekter og gør dem til en succes

Forsker Per Svejvig og agil coach og projektleder i Bankdata Ann-Dorte Fladkjær Nielsen har skrevet en bog om it-successhistorien Jyske Banks konvertering til Bankdata.

I deres oplæg skal du høre om gennemførelsen af projekter af den kaliber og den kompleksitet, som konverteringen til Bankdata var. Ideen er, at de kigger på, hvad der skete i projektet og hvilke parametre der gjorde, at det lykkedes.

Per og Ann-Dorte tager udgangspunkt i deres bog ”Projektledelse og implementering af komplekse forandringer”. Om bogen siger Per, at den skiller sig ud i forhold til andre bøger om projektledelse og implementering. Den skiller sig ud på den måde, at det ikke er tænkt som en læringsbog. Fælles for andre bøger er, at de oftest er emnebaserede. Man kan tale om forskellige læringsformer, men med bøger der har fokus på emnebaseret lære, får man ofte for få eksempler. Denne bog består af cases. Fokus ligger på casen som omdrejningspunkt. Der er to vinkler:

Faser og opdelinger. Det starter med strategi og ender i drift, hvor holdningspunkter nævnes mellem hvert kapitel. Der startes med teorien og casen bygges op omkring denne teori. Ved hvert kapitel starter man med teori og slutter af med eksempler fra casen og holdninger til, hvorfor det blev en succes.

Temaer. Visualisering og metaforer som ledelsesmiddel. Styring og en drejebog for applikationer.

Da jeg spørger Per om grunden til at dette enorme projekt blev en succes, siger han, at det i høj grad handlede om at få etableret et godt samarbejde mellem Jyske Bank og Bankdata. Og så var alle yderst opsatte på at det lykkedes, hvilket giver en stor drivkraft. Men der er mange forskellige parametre, der spiller ind.

Hvad skal deltagerne tage med hjem fra jeres oplæg?

Jeg kunne godt tænke mig, at de skulle forstå, hvordan et projekt af den kaliber kan gennemføres og blive en succes og herefter overføre det til deres projekt.

Desuden råder Per til at man kigger på alternative metoder at arbejde på og brug det proaktivt på den måde, man leder projektet på.

Om samarbejdet med Ann-Dorte siger Per:

Det har været givende og meget spændende at arbejde på bogen sammen med Ann-Dorte. At bygge bro mellem praktik og forskning er en god ting for begge parter, man lærer en masse af det.

 Læs mere om arrangementet her!

Image

Per Svejvig, Associate Professor, PhD på Aarhus Universitet, Institut for Virksomhedsledelse. Hans forskningsinteresser er inden for projektledelse og forretningssystemer, og han har i de senere år især koncentreret sig om nye tilgange til ledelse af projekter. Per har skrevet og bidraget med artikler og bogkapitler inden for hans forskningsområder. Per har en ph.d. i forretningssystemer, er uddannet ingeniør og cand.it. og har mere end 25 års erfaring fra det private erhvervsliv som projektleder, leder og konsulent.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *