“Distanceledelse starter ved 30 meter”

itledelseøst_august19_3

Til vores IT-ledelsesgruppe møde i august hos MT Højgaard, havde vi fokus på digitalpersonaleledelse og cloudarkitektur.

Jing Zhou Tolstrup, Manager of IT application, Agilent Technologies & Henrik Friis, Tidl. IT Operations Manager, Spæncom A/S, styrede oplægget om Digital Personale Ledelse og Digitale Redskaber. De indvier os i, hvordan vi kan udøve succesfuld digital ledelseskommunikation på afstand. Oplæggende dækkede de teoretiske og praktiske aspekter ved distanceledelse herunder indsigt i kulturelle forskelle. Vi fik værktøjer til at udvikle vores digitale lederskab og til at skabe digital nærværende kommunikation.

Vi havde også fornemt besøg af Finn H. Krusholm, som er direktør hos nordens største Google Business partner, APPS People.

Cloud er ikke bare cloud – der er kæmpe store forskelle på strategierne bag cloud-leverandørernes tilbud og fokus – og det fortalte Finn H. Krusholm os om. Deltagerne gik hjem med en dybere forståelse af cloud-platformenes styrker og svagheder, samt fik en bedre forståelse for, hvordan de kunne inddrage cloud for at styrke digitaliseringen i deres virksomhed. Undervejs lavede Finn H. Krusholm små polls til os, der gjorde oplægget underholdende.

 

Distanceledelse – Skandinavisk

itledelseøst_august19

Henrik Friis, åbnede ballet omkring distanceledelse, hvor han fortalte om hans erfaringer med at lede et team i Sverige, samtidig med en afdeling i Danmark. Hvordan han først på mesterlig vis fik skabt en tryg atmosfære, og arbejdsom afdeling i det Skandinaviske, og med den ledelsesstil der skulle til. Han fortalte om hvordan det var, at skulle eksekvere igennem en svær periode med store omvæltninger og frustrationer, da en pludselig nedlæggelse af afdelingen i Sverige blev ham pålagt. Men på trods af dette, er det lykkedes at skabe stærke relationer imellem medarbejderne, således, at de fortsat ses flere år efter. Tak for dine fif, til hvordan det skulle gøres Henrik!

Distanceledelse – Global

itledelse'st_august19_2

 

Jing er Head of Operations and Service, og leder et globalt team på 40 ansatte, hvoraf 9 direkte reportere til hende. Om nogen ved hun hvad fjernledelse går ud på, med ansatte i Indien, Danmark, USA og Kina. Det siger sig selv, at med medarbejdere i alle tidszoner, kræver det en vis struktur, kulturelt kendskab og et særdeles godt kendskab til ledelse af mennesker. Ovenstående er Jing mester i, og hun berigede os med sine erfaringer for differentierede ledelse. Vigtigheden af selv at have fokus på work-life balance for at kunne håndtere kompleksiteten af ledelsesopgaverne, samt vigtigheden i hele tiden at forstå sine medarbejderes verden, og hjælpe dem med at navigere i deres for at nå fælles mål.

Jing gør meget ud af at strukturere sin ledelse, og det gør hun ved at kommunikere velovervejet, bruge de rette værktøjer og metoder, selektere informationernes berettigelse/vigtighed samt måle outcome. Det var superinteressant at høre strategierne bag hendes personlige overvejelser og valg af ledelsesstil. Hvordan håndtere du din egen work-life balance?

 

Ledelsesstile – Hvordan kan du bruge modellen i din verden?

itledelseøst_august19_3

Man siger, at der er næsten lige så mange forskellige ledelsesstile som der er ledere, men ikke alle ”stilarter” fungere i alle situationer. Man siger også, at de bedste ledere, er dem som kan justere deres ledelsesstil i forhold til deres egen rolle, deres team og situation. Her vises Kurt Lewins ledelsesmodel, som Jing tager udgangspunkt i, når hun skal definere hvilken ledelsesstil der bedst egner sig til hendes og hendes teams verden.

Communication is our job!

I får lige en slide mere, fordi den er så god og overskuelig. At være bevidst om sin kommunikation er en vigtig læren i mange af livets forhold, men en svær diciplin, denne model er et godt redskab på vejen.

itledelseøst_august19_4

 

Interessante artikler om emnet!

itledelseøst_august19_5

Gitte Tjørnehøj, Associate Professor, Phd. på IT-Universitetet i København, fik på baggrund af de to foregående indlæg en masse tanker og ideer til artikler, og bidrog med sin store og inspirerende viden. Artiklerne har Gitte delt på tavlen, I er velkommen til at gøre det samme!

Ledelse i fremtiden, hvordan er den?

Kan vi i en høj digitaliseret verden bruge teknologien som værktøj i vores ledelse og hvordan? Hvad skal lederen have af kompetencer i fremtiden for at lede fremtidens medarbejdere? Kan vi, eller rettere, kan vi tillade os, ikke mindst etisk, at indsamle så meget data omkring vores medarbejdere, at en computer kan hjælpe os til den mest optimale ledelse af en medarbejder? Henrik satte fokus på dette, med sit rigtig spændende indlæg baseret på en af nutidens fremtrædende herrere indenfor ledelse, Erik Korsvik Østergaard, Master of Science (M.Sc.), Partner og Founder af Bloch&Østergaard.

itledelseøst_august19_6

Cloud arkitektur

itledelseøst_august19_7

Finn H. Krusholm, CEO i APPS People, leverede inspiration og viden til nye cloud services som bliver mere og mere udbredt, nogen vil endda sige, at Cloud er det nye sort! Alligevel har mange virksomheder ikke altid en defineret strategi, og ved hvorfor de bruger clouden som de gør, hvilke potentialer teknologien giver, hvis den er brugt korrekt og ikke mindst, hvilke ricisi er der tilknyttet ved de forskellige udbydere. Finn slår på trommen for, at virksomheder skal tage stilling til deres behov, sikkerhed, områder for anvendelse etc. Det er så hulens vigtigt, at beskytte virksomhedens data og dermed vores forretning i en stadig mere digitaliseret verden med uendelige nye tiltag.

DFDS har gennemgået processen

En af de virksomheder som har gennemgået processen, og tænkt mange tanker omkring transformationen til cloudløsninger, er DFDS. https://www.linkedin.com/pulse/dfds-goes-serverless-rune-abrahamsson/

Tusind Tak Finn, for dit tankevækkende og inspirerende indlæg.

Ledelse af digital innovation & Digitization of the Construction Industry

Gruppen træder sammen igen den 28. oktober 2019 på IT Universitet, her står agendaen på ”Ledelse af digital innovation”, v/ Gitte Tjørnhøj, Associate Professor, Phd. IT-Universitetet i København + Case: “Digitization of the Construction Industry” v/Niels Rune Bøggild, Head of R&D and Development, MT Højgaard. Samt Outsider Witness-group, ledelses sparringspartner.

Få pladser tilbage i denne gruppe søg om optagelse her >>

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *